Neuromarketing transformerer markedsføring ved at forene hjernens videnskab med strategier for at dykke ned i og påvirke forbrugernes beslutningsprocesser. Vi udforsker avancerede teknologier som eye-tracking og ansigtsmimik for at måle ubevidste reaktioner, hvilket giver os en dyb forståelse af, hvordan forbrugere reagerer på marketingstimuli.
Fra opmærksomhedsskabende annoncer til afgørende købsbeslutninger giver neuromarketing os mulighed for at teste og optimere strategier langs hele markedsføringstragten. Ved at afsløre ubevidste reaktioner kan vi finjustere budskaber og design, skabe mere effektive kampagner og forbedre brugeroplevelsen. Neuromarketing er nøglen til at forstå, hvad forbrugerne virkelig føler og tænker, og hvordan vi mest effektivt kan engagere dem.
Neuromarketing har udviklet sig fra at være teknisk kompleks og svær at anvende for den almindelige borger til at blive mere brugervenlig takket være fremskridt inden for teknologi. Disse fremskridt har åbnet muligheder for at spore neurale signaler gennem metoder, der gør det lettere at fortolke og indsamlede data.
En teknisk avanceret metode inden for neuromarketing er hjernescanning, som kan visualisere, hvilke dele af hjernen der aktiveres af forskellige marketingstimuli. Selvom det er en teknisk metode, kræver den ekspertise for at forklare og tolke resultaterne.
Sammenlignet hermed er biometriske målemetoder mere brugervenlige og kræver ikke den samme ekspertviden. Biometri er typisk kendt som en teknik til at identificere individer baseret på specifikke karakteristika som fingeraftryk, iris, håndens blodkar, gangart eller ansigtstræk. Eyetracking og analyse af ansigtsmimik er eksempler på mere tilgængelige biometriske metoder, der nu kan anvendes inden for neuromarketing.
Eyetracking: Tillader registrering og måling af øjenbevægelser. I forbindelse med marketing anvendes eyetracking til at analysere forbrugernes opmærksomhed og reaktioner på forskellige marketingbudskaber. Ved hjælp af eyetracking er det muligt at registrere, hvor vi retter vores blik hen, hvor længe vi kigger på det, hvornår vi blinker, og hvordan vores visuelle søgemønstre ser ud i en given situation. Der findes flere forskellige slags eyetracking midler, jeg har brugt Webcam.
Ansigtsmimik: Sporer og analyserer vores ansigtsudtryk for at identificere emotioner. Ved hjælp af f.eks webcam-optagelser kan computeralgoritmer analysere brugernes ansigtsudtryk og afsløre specifikke emotioner eller holdninger overfor hvad de ser. Denne tilgang giver os en direkte indsigt baseret på solid videnskabelig grundlag i de emotioner, som f.eks en reklame skal vække hos forbrugeren.
Der er også andre metoder man kan benytte sig af f.eks Fysiskemålinger: hvor man bl.a kan måle hjerterytme og sved, disse parametre påvirkes efter vores mentale og følelsesmæssige tilstand.
Marketingtragten anvendes til at opnå en dybere indsigt i kunderejsen inden for markedsføring og salg. Her er et eksempel på, hvordan neuromarketing kan integreres i trakten.
Hvordan kan du optimere dit content ved hjælp af anvendelsen af biometriske (neuromarketing) researchmetoder, så det får bedst mulige chancer for at:
1: Emotionelt engagere målgruppen.
2: Lede målgruppens visuelle opmærksomhed hen på de tilsigtede elementer?
Ud fra dette har jeg selv skulle finde på to researchspørgsmål og vælge hvilket contentet jeg ville teste det på. Nedenfor ses de to SoMe opslag jeg har valgt at teste. Jeg vil gerne undersøge hvor fokuspunkterne er i forhold til at få folk til at blive fanget af “book nu” knappen, og hvordan den emotionelle reaktion erforskellig fra version A til version B.
For at besvare mine researchspørgsmål har jeg udført en undersøgelse ved hjælp af iMotions’ onlineplatform, hvor jeg har gennemført en A/B-split-test. Denne testmetode anvendes til at evaluere, hvilket af to næsten identiske billeder der skaber størst følelsesmæssig engagement og visuel opmærksomhed hos respondenten. Ved at præsentere to billeder side om side med små variationer kan man afgøre, hvilket billede der leverer de bedste resultater. Yderligere blev en til tre fillers indført for at sikre, at opgaven ikke blot involverede de to billeder, hvilket gjorde opgaven mere kompleks og udfordrende at afdække.
Eyetracking:
Denne uge har givet mig indsigt i anvendelsen af Eyetracking-metoden inden for markedsføringstestning. Der eksisterer forskellige varianter af Eyetracking, herunder webcammetoden, som jeg har udforsket, og infrarød Eyetracking.
Webcammetoden, som jeg har benyttet, udnytter det indbyggede webcam i computeren eller en tilsluttet enhed. Dette er den mest tilgængelige metode, da langt de fleste computere har et indbygget webcam, hvilket gør det muligt at gennemføre studier uden behov for ekstra udstyr. Deltagerne kan bekvemt deltage i studiet hjemmefra uden at skulle tilføje ekstra udstyr. Det er dog værd at bemærke, at dette ikke er den mest præcise Eyetracking-metode, da belysningen og webkameraets kvalitet kan påvirke resultaterne. Specialiserede Eyetracking-briller ville levere mere nøjagtige data, men kræver yderligere udstyr, og kun få deltagere har sandsynligvis adgang til sådant udstyr.
Ansigtsmimikanalyse:
I løbet af denne uge har jeg udforsket konceptet bag ansigtsmimikanalyse og undersøgt, hvordan jeg kan implementere denne metode. Ansigtsmimikanalyse er en tilgang til at tolke og forstå menneskers følelsesmæssige tilstand ved at analysere ansigtsbevægelser, som reaktion på visuelle stimuli. Dette spænder fra subtile muskelsammentrækninger omkring næsen, som næsten ikke er mærkbare, til tydelige smil, der er umiskendelige. Det er værd at udforske og udnytte dette, især når man skaber indhold med det formål at fremkalde specifikke følelser hos respondenterne. I min undersøgelse har jeg anvendt ansigtsmimikanalyse til at evaluere, om farvevalget i mine billeder har en følelsesmæssig indvirkning på mine respondenter.
Databehandling:
Jeg har downloadet mine data fra iMotion og importeret dem til Excel. Ved hjælp af de opnåede tal har jeg oprettet en Pivottabel til at analysere dataene fra min undersøgelse.
Analyse af iMotion-data i Excel: Version A vs. Version 2:
Jeg har anvendt Excel til at oprette en pivottabel og et tilhørende diagram baseret på iMotion-data af ansigstmimik. Tydeligt fremgår det, at Image 1 (Version A) fremkalder mere engagement og glæde end andre variationer.
Diagrammet viser klare forskelle, hvor Image 1 (Version A) skiller sig ud med betydeligt højere niveauer af engagement og glæde.
For at forbedre andre variationer anbefales det at identificere og integrere positive elementer fra Image 1, såsom design eller indhold.
Samlet set understreger analysen vigtigheden af at forstå, hvordan visuelle faktorer påvirker brugeroplevelsen. Målrettede tilpasninger bør fokusere på at integrere de mest positive aspekter fra Image 1 for at øge overordnet respons og tilfredshed blandt brugerne.
Analyse af AOI (eyetracking) i Excel: Version A vs. Version 2:
Jeg navigerede til iMotion og identificerede specifikke AOI (områder), som jeg ønskede at fokusere på. Efter at have downloadet dataene fra iMotion, integrerede jeg dem i en Excel-fil, hvor jeg oprettede en Pivottabel baseret på både mine visuelle og emotionelle researchspørgsmål. Inden for filen har jeg grundigt undersøgt den tilgængelige data ved siden af og udført en detaljeret analyse af AOI (Area of Interest)..
Research Spørgsmål 1: Baseret på den indsamlede data og analysen af AOI (Area of Interest), kan jeg konkludere, at tilstedeværelsen af parrets ansigter på billedet potentielt kan øge det emotionelle engagement på opslaget. Dataene tyder på, at disse områder har tiltrukket opmærksomhed, og hvis parrets ansigter er relateret til indholdet eller budskabet, kan det sandsynligvis forstærke den følelsesmæssige forbindelse og dermed øge engagementet. Jeg vil anbefale at teste dette visuelt for at bekræfte effekten og nøje overvåge brugerreaktioner for at optimere indholdet yderligere.
Research Spørgsmål 2: Baseret på de givne data og den foretagne analyse af AOI (Area of Interest), er det muligt at konkludere, at en centreret placering af “BOOK NU” knappen på billedet kan bidrage til at øge visuel opmærksomhed. Dataene antyder, at centrale områder tiltrækker betydelig opmærksomhed, og placeringen af nøgleelementer som “BOOK NU” knappen i disse områder kan forbedre synligheden og brugerens fokus. Jeg vil anbefale at implementere denne ændring og overvåge brugerinteraktionen for at bekræfte, om det resulterer i øget visuel opmærksomhed og handlinger som at klikke på knappen.
Hvis du fandt noget interessant, så udfyld formlen eller giv mig et kald.
This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.